Teambuilding med Gospel
Om du tror det eller ej – alle kan synge, og alle kan få noget ud af teambuilding med gospel! Når I synger gospel, skal I både følge dirigenten, lytte til hinanden og bruge forskellige teknikker undervejs. Det er vigtigt, at deltagerne støtter og opmuntrer hinanden for at levere en samlet toppræstation.
Gospel er også en fremragende samarbejdsøvelse, fordi det er en meget fysisk disciplin. Hele kroppen kommer i brug, når der både skal klappes og danses til musikken. Sangene er fyldt med masser af dynamik og power, så deltagerne får svært ved at stå stille, når de synger.